buigend
Voorkoms
| Teenwoordige deelwoord | |
|---|---|
| Werkwoord | buig |
| Bywoordelik | buigend |
| Attibutief | buigende |
- bui•gend
- Teenwoordige deelwoord
- Predikatief of bywoordelik wat buig, terwyl dit buig
- ʼn Sekere “taal” word uitgebeeld deur ʼn gebedsposisie in te neem, byvoorbeeld knielend of buigend verwoord nederigheid en verootmoediging terwyl hande opgehef praat van lofprysing en eer[1]
| Vertalings: | |||
|---|---|---|---|