eweredig
Voorkoms
| Byvoeglike naamwoord | |||
|---|---|---|---|
| Trap | Predikatief | Attributief | Partitief |
| Stellend | eweredig | eweredige | eweredigs |
- e•we•re•dig
- (wiskunde) In konstante verhouding
- Nog n manier om te sê dat x verband hou met y, of dat x eweredig is aan y, is om te sê dat y 'n funksie is van x.[1]
| Vertalings: | |||
|---|---|---|---|