ontbindend
Voorkoms
| Teenwoordige deelwoord | |
|---|---|
| Werkwoord | ontbind |
| Bywoordelik | ontbindend |
| Attibutief | ontbindende |
- ont•bin•dend
- Teenwoordige deelwoord
- Predikatief of bywoordelik: wie/wat ontbind, terwyl mens/dit ontbind
- Ons moet kompos wees, ontbindend om wéér in ander vorme te kan bind.[1]
| Vertalings: | |||
|---|---|---|---|