mag
Voorkoms
| Enkelvoud | Meervoud |
|---|---|
| mag | magte |
- Krag, vermoë of reg om dinge te doen.
- Groep mense, soos 'n staat of 'n leër ('n gesagdraende liggaam).
- Aantal kere vermenigvuldig met.
- Die koning het absolute mag oor sy onderdane.
- Sy pa was in die weermag, en hy het toe self by die mag aangesluit.
- Tien tot die mag twee.
| Vertalings: mag | |||
|---|---|---|---|
| Tydvorm | Persoon | Woordvorm |
|---|---|---|
| Teenwoordige Tyd | ek | mag |
| Verlede Tyd | ek | het mog |
- Vra of gee toestemming.
- Iets vir iemand toewens.
- Mag ek van die koek kry? Ja, jy mag maar.
- Mag jy 'n geseënde Kersfees beleef.
| Vertalings: mag | |||
|---|---|---|---|
- Hulp:IPA: [mɑχ]
-
(lêer)
- enkelvoud teenwoordige tyd van mogen
- 1.: Ik mag.
- 1.: Jij mag.
- 1.: Hij, zij, het mag.