Gaan na inhoud

substantiveer (vervoeging)

Vanuit Wiktionary, die vrye woordeboek.

Vorme (onoorganklik)

substantiveer
Teenwoordige Deelwoord substantiverend(e)
Verlede Deelwoord gesubstantiveer
Positief substantiveer
Negatief moenie substantiveer nie
Aantonende Wys      Aanvoegende Wys
eksubstantiveer konekmaar substantiveer
jy
(beleef:) u
substantiveer konjy
(beleef:) u
maar substantiveer
hy, sy, ditsubstantiveer konhy, sy, ditmaar substantiveer
onssubstantiveer kononsmaar substantiveer
jullesubstantiveer konjullemaar substantiveer
hullesubstantiveer konhullemaar substantiveer
Aantonende Wys        Aanvoegende Wys
ekhet gesubstantiveer konekmaar gesubstantiveer het
jy
(beleef:) u
het gesubstantiveer konjy
(beleef:) u
maar gesubstantiveer het
hy, sy, dithet gesubstantiveer konhy, sy, ditmaar gesubstantiveer het
onshet gesubstantiveer kononsmaar gesubstantiveer het
jullehet gesubstantiveer konjullemaar gesubstantiveer het
hullehet gesubstantiveer konhullemaar gesubstantiveer het
Aantonende Wys
eksal substantiveer
jy
(beleef:) u
sal substantiveer
hy, sy, ditsal substantiveer
onssal substantiveer
jullesal substantiveer
hullesal substantiveer
Aantonende Wys
eksou substantiveer
jy
(beleef:) u
sou substantiveer
hy, sy, ditsou substantiveer
onssou substantiveer
jullesou substantiveer
hullesou substantiveer
   Aantonende Wys
eksal gesubstantiveer het
jy
(beleef:) u
sal gesubstantiveer het
hy, sy, ditsal gesubstantiveer het
onssal gesubstantiveer het
jullesal gesubstantiveer het
hullesal gesubstantiveer het
   Aantonende Wys
eksou gesubstantiveer het
jy
(beleef:) u
sou gesubstantiveer het
hy, sy, ditsou gesubstantiveer het
onssou gesubstantiveer het
jullesou gesubstantiveer het
hullesou gesubstantiveer het