ekim
Vanuit Wiktionary, die vrye woordeboek.
Inhoud |
[wysig] Turks (tr)
[wysig]
Selfstandige naamwoord
| Naamval | Enkelvoud | Meervoud |
|---|---|---|
| Nominatief | ekim | ekimler |
| Genitief | ekimin | ekimlerin |
| Datief | ekime | ekimlere |
| Akkusatief | ekimi | ekimleri |
| Lokatief | ekimde | ekimlerde |
| Ablatief | ekimden | ekimlerden |
| Verdere verbuigings: ekim (verbuiging) | ||
[wysig]
Uitspraak:
- IPA: [ɛˈkʲɪm], genitief: [ɛkʲɪˈmɪn], datief: [ɛkʲɪˈmɛ], akkusatief: [ɛkʲɪˈmɪ], lokatief: [ɛkʲɪmˈdɛ], ablatief: [ɛkʲɪmˈdɛn]; meervoud: [ɛkʲɪmˈlɛɹ], genitief: [ɛkʲɪmlɛˈrɪn], datief: [ɛkʲɪmlɛˈrɛ], akkusatief: [ɛkʲɪmlɛˈrɪ], lokatief: [ɛkʲɪmlɛrˈdɛ], ablatief: [ɛkʲɪmlɛrˈdɛn]
[wysig]
Met Arabiese letters:
- اكیم , meervoud: اكیملر
[wysig]
Betekenisse:
[wysig]
Sinonieme:
- (Verouder:) teşrinievvel, birinciteşrin, ilkteşrin