Gaan na inhoud

foppen

Vanuit Wiktionary, die vrye woordeboek.
Uit vroeë Nieu-Nederlands as voppen "lieg" bekend sedert 1583. Uit Duits foppen "bedrieg, lieg". Verder herkoms onduidelik.[1]
Hulp:IPA: ['fɔpə(n)]
(lêer)
Stamtye
foppenfoptegefopt  
Tydvorme
PersoonTeenwoordige TydVerlede Tyd
ikfopfopte
jij, ufopt
hij, zij, hetfopt
wij, jullie, zijfoppenfopten
Gebiedende WysVoltooide deelwoordOnvoltooide deelwoord
fopgefoptfoppend
 
Fop; iemand as 'n speelse grap vir die gek hou

    Eienskappe

In Nederlands is dit beperk tot 'n onskuldige grap.
Oorganklike werkwoord.
HulpwerkwoordeBedrywendLydend
Onvoltooidworden
Voltooidhebbenzijn

Die voltooide deelwoord kan attributief gebruik word.
Swakke werkwoord met agtervoegsel -te.