steel
Voorkoms
| Tydvorm | Persoon | Woordvorm |
|---|---|---|
| Teenwoordige Tyd | ek | steel |
| Verlede Tyd | ek | het gesteel |
- steel
- Diefstal pleeg; sonder toestemming iets neem wat aan 'n ander behoort.
- Die melk uit iemand se koffie steel (fyn skelm wees).
- Iemand se hart steel (jou by iemand bemind maak).
| Vertalings: | |||
|---|---|---|---|
| Enkelvoud | Meervoud |
|---|---|
| steel | stele |
| Verkleiningsvorm | |
| Enkelvoud | Meervoud |
| steeltjie | steeltjies |
- Die staafvormig handvatsel van gereedskap (soos ’n besem, byl of hamer).
- (plantkunde) Deel van 'n plant, waarmee 'n blom of vrug aan die stingel vassit.
- Die besem se steel het gebreek.
- Pluk die blom onder by sy steel af.
| Vertalings: 1. Handvatsel | |||
|---|---|---|---|
| Vertalings: 2. Deel van plant. | |||
|---|---|---|---|