Duuts

Vanuit Wiktionary, die vrye woordeboek.

Limburgs (li)

Byvoeglike naamwoord
  Enkelvoud Meervoud
Manlik   Duutse,  
  (voor klinkers,
  "b", "d", "h" of "t":
)
  Duutsen  
  Duutse  
Vroulik   Duutse     Duutse  
Onsydig   Duuts     Duutse  

Uitspraak

IPA: [dyː˦˨ts]
manlik: [ˈdyː˦˨tsə], (voor klinkers, "b", "d", "h" of "t":) [ˈdyː˦˨tsən]; vroulik: [ˈdyː˦˨tsə]; onsydig: [dyː˦˨ts]
meervoud: [ˈdyː˦˨tsə]

Byvoeglike naamwoord

    Betekenisse

1. Duits, van, betreffende die Duitsers.
2. Duits, van, afkomstig uit, behorend tot, eie aan Duitsland.
3. Duits, van, betreffende die Duitse taal.

    Wisselvorme

Duits, Duutsj, Dutsj, Pruus
Enkelvoud Meervoud
  Duuts o      

Selfstandige naamwoord

    Betekenisse

Duits, 'n Wes-Germaanse taal.

    Wisselvorme

Duits, Duutsj, Dutsj, Pruus


Nederlands (nl)

Byvoeglike naamwoord
Onverboë   Duuts  
Verboë   Duutse  
(Vlaams voor klinkers en "h":)
Duutsen
Partitief   Duuts'  
Verdere verbuigings: Duuts (verbuiging)

Uitspraak

IPA:
Nederlands: [dyts], verboë: [ˈdytsə], partitief: [dyts]
Belgies: [dyˑts], verboë: [ˈdyˑtsə], (voor klinkers en "h":) [ˈdyˑtsən]; partitief: [dyˑts]

Spelling tot 1934

Duutsch, verboë: Duutsche, partitief: Duutsch'

Byvoeglike naamwoord

    Betekenisse

  1. Van, betreffende die taal Middelnederlands.
  2. Van, betreffende die tale Nederlands, Vlaams en Afrikaans gesamentlik.

    Wisselvorme

Diets

    Sinonieme

1. Middelnederlands
Enkelvoud Meervoud
Naamwoord Duuts o  
Verouderde vorme
Genitief Duuts'  
Datief Duuts(e)

Selfstandige naamwoord

    Betekenisse

  1. Die Nederlandse taal van ongeveer 1150 tot 1500.
  2. Nederlands, Vlaams, Afrikaans gesamentlik.

    Wisselvorme

Diets

    Sinonieme

1. Middelnederlands