Gaan na inhoud

jammer

Vanuit Wiktionary, die vrye woordeboek.
Byvoeglike naamwoord
Trap Predikatief Attributief Partitief
Stellend   jammer     (jammerlike)     (jammerliks)    
Vergrotend   jammerder     (jammerlikers)  
Oortreffend   jammerste    
Bywoord
Oortreffend   die jammerste  
IPA: [jaɪ mer]
jam•mer
Spyt oor wat gedoen of gesê is; berou toon.
Ek is verskriklik jammer, dit het my skoon ontgaan.

    Vertalings

  Vertalings:   
Engels sorry(en)
Nederlands spijten(nl)


Tussenwerpsel
jammer
Druk spyt/berou uit.
Jammer, ek het jou toebroodjies geëet.


Hulp:IPA: ['jɑmər]
   
(lêer)
Enkelvoud Meervoud
Naamwoord jammer m
Jammerklag, geween
«... nog langer zal het lijden duren, nog hooger zal de jammer rijzen.[1]»
... nog langer sal die lyde duur, nog hoër sal die jammerklagte rys.
  1. Vaderlandsche letteroefeningen, Deel 2 Ellerman, 1815 bls. 143